Velkommen til Gillesager/Lindeager i Brøndby

Gillesager/Lindeager består af i alt 287 boliger, herunder et højhus på 16 etager samt to boligblokke i røde mursten, hver på tre etager med henholdsvis 23 og 24 boliger.

Boligafdelingen tilbyder 1-4-rums boliger, fællesvaskeri samt attraktive fællesarealer med legepladser og boldbaner, der inviterer til ophold og hygge.

I nærheden finder du både Rebæk Søpark Butikscenter, Bakkeskoven og Vestbadet. Det er nemt at tage toget fra Brøndbyøster og Rødovre Station, og der er gode busforbindelser til både Brøndby, Hvidovre og Rødovre.

Boligerne er fordelt på tre adresser:
Højhuset ligger på Gillesager 264-272, og de to røde boligblokke finder du på adresserne Gillesager 274-280 og Lindeager 33-39, 2605 Brøndby.

I 2025 er der planer om en større ind- og udvendig renovering af boligerne. Boligerne udlejes derfor i øjeblikket på midlertidig basis.

15-07-2025

Loppemarked for hele familien!

Vi inviterer til en hyggelig dag fyldt med en masse loppestande, gode fund og sjov for børnene.

03-07-2025

Bankoaftener med fællesskab, grin og held!

– Bankoklubben i T-13-huset samler naboer

En gang om måneden fyldes T-13-huset af latter, snak og klirrende bankobrikker, når Bankoklubben inviterer til en aften med mad, samvær og spænding om rækker og fulde plader.

10-06-2025

Fællesskab og grønne fingre i Gillesager/Lindeager

Højbedsgruppen i Gillesager og Lindeager har siden 2017 skabt liv, glæde og sammenhold blandt beboere. Det hele startede med en god idé – og i dag er det blevet til et grønt og levende fællesskab, hvor både planter og relationer spirer.

Læs sidste nyt fra Gillesager-Lindeager